Du er her: Forside -> Videnscenter -> Normgrundlag
EN 1317 er en Europæisk norm, der definerer test og certificeringsprocedurer for broautoværn, vejautoværn samt midlertidigt trafikværn.
EN 1317 fastslår hvilke test, et produkt skal gennemgå for at blive klassificeret til en bestemt funktionsklasse, og hvad sikkerhedsniveauerne (ASI, W, WI, etc.) er.
Styrkeniveauet angiver systemets evne til at tilbageholde køretøjet ved påkørsel. Hvert styrkeniveau er defineret på baggrund af påkørselstests, som systemet skal kunne modstå. Et nyt system skal mindst testes to gange. En gang med et let køretøj for at fastslå hårdheden af påkørslen og en gang med et tungere køretøj for at fastslå den maksimale energi, systemet kan modstå. Styrkeklasserne er klassificerede i henhold til påkørsel med det tungeste køretøj.
Ud fra resultaterne af påkørselstests bliver styrkeniveauet fastlagt.
Det er op til de nationale regulativer at definere styrkeklasserne, som skal bruges i de forskellige situationer efter de kriterier (type af trafik, hastighedsgrænser, tilstedeværelse af farer mv.), der er.
Det er op til de nationale regulativer at definere styrkeklasserne, som skal bruges i de forskellige situationer efter de kriterier (type af trafik, hastighedsgrænser, tilstedeværelse af farer mv.), der er.
NB: Test TB11 og TB 32 er designet til at verificere, at systemets styrkeniveau er kompatibelt med sikkerheden for køretøjets passagerer.
Kilde: European Union Road Federation – www.erf.be
Arbejdsbredden er en målestok for deformation af systemet ved påkørsel.
Det er sædvanligvis betragtet som hovedparameteret, når der skal beregnes det nødvendige frie område bag systemet, der gør at systemet kan virke korrekt.
Arbejdsbredden er beregnet som den maksimale afstand fra systemets forside inden påkørsel til den maksimale deformering af systemets hovedkomponenter efter påkørsel med et tungere køretøj.
Arbejdsbredden er opdelt i 8 klasser fra W1 til W8 i henhold til den stigende deformering af systemet.
Nedenstående tabel angiver en oversigt over de forskellige arbejdsbredde-klasser og deres tilsvarende værdier i meter.
Det er op til de nationale regulativer at definere kriterierne, som designerne af vejene skal følge for at vælge den bedst egnede breddeklasse til den konkrete vej.
Kilde: European Union Road Federation – www.erf.be
Dynamisk udbøjning er det andet parameter til at evaluere systemets deformation ved påkørsel, og det er beregnet som afstanden mellem systemets forside inden påkørsel og dets maksimale forskydning efter påkørsel. Den dynamiske udbøjning måles i meter.
På nedenstående billede ses definitionen på dynamisk udbøjning.
Det er op til de nationale regulativer at definere kriterierne, som designerne af vejene skal følge, for at kunne vælge den maksimale dynamiske udbøjning til en konkret vejside.
Vores engagerede og dygtige rådgivere sidder klar til at hjælpe dig med løsninger, der både tager højde for god økonomi, arbejdsmiljø og høj kvalitet.
De seneste år har foregået store udskiftninger af ældre anlæg med træ- eller gittermaster. De nye master der monteres, er hovedsageligt af stål eller aluminium.
Værd at vide om autoværn Skrevet af: Bjørn Lyng, projektchef i afdelingen for sikkerhed på veje Testmiljø og faktiske forhold kan være meget forskellig Et…
Overfladebehandling af master Anti-sticker og anti-graffiti Anti-sticker og anti-graffiti behandling af master sikrer lave driftsomkostninger og holder masterne pæne i længere tid. Behandlingen gør overfladen…
Korrosionsklasser Korrosionsklasser Korrosionsklasser henviser til forskellige miljøers påvirkning af materialer. Klasserne går fra C1 til C5, hvor C1 er det mildeste miljø og C5 er…
Samarbejdsformer i anlægsbranchen Typer af samarbejdsformer I anlægsbranchen findes forskellige måder, hvorpå man kan indgå i et samarbejde. For DAV NORDIC gælder det, at uanset…
Vælg den rigtige ståltype Ved DAV NORDIC arbejder vi hovedsageligt med tre typer af metal: Stål, aluminium og Corten stål. Læs her om egenskaber for…
