Menu

ALU Design Signalmaster til Toms Chokoladekryds

Weekender måtte tages i brug

På grund af den kolossale trafik, der er i krydset mellem Ring 4 og Ballerup Byvej, særligt på hverdage, har der været taget utraditionelle metoder i brug. 28 signalmaster skulle skiftes, og det blev foretaget i én weekend. Derfor blev der bygget et midlertidigt signalanlæg inden i det gamle signalanlæg, så trafikken kunne afvikles samtidig med at, der blev arbejdet intenst i krydset. Alle 28 master blev skiftet fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00, og der blev etableret nye kabler og nyt styreapparat. Det var et omfattende koordineringsarbejde.

Godt samarbejde

Der har været et godt samarbejde imellem Swarco Danmark og MILEWIDE. Masterne skulle leveres på et helt nøjagtigt tidspunkt i forhold til tidsplanen, og det blev de, fortæller Jesper Marcussen, Project Manager ved Swarco Danmark A/S. ”Vi kan ikke opbevare masterne, så de skal leveres på pladsen på det tidspunkt vi specificerer, og det blev de. MILEWIDE ALU Design signalmaster er kvalitetsmaster, der er nemme at arbejde med, og det giver en nem arbejdsgang.”

MILEWIDE ALU Design

MILEWIDE ALU DESIGN er MILEWIDE’s designserie af aluminiumsmaster. De indgår i en større serie af aluminiumsmaster og har den særlige egenskab, at de er eftergivelige og fleksibelt kan anvendes til belysning, lysregulering og skiltning. Belysningen eller lysreguleringen monteres med integrerede beslag, som giver et enkelt og smukt design. Masterne er produceret af anodiseret aluminium, som gør dem vejrbestandige og uden risiko for tæring.