Dansk Autoværn A/S skifter navn til DAV NORDIC A/S

​Dansk Autoværn A/S skifter den 1. april navn til DAV NORDIC A/S. Virksomheden har i dag en række forretningsområder både indenfor anlæg og byggeri, og derfor er det en naturlig udvikling at ændre navnet, udtaler adm. direktør, Ulrik Toft Marcussen.

Kundebåren navneændring

Ulrik Toft Marcussen fortsætter: Vi har et stykke tid overvejet vores navn, som oprindelig blev valgt, fordi vi opfandt autoværnet tilbage i 30’erne. Mange tror, vi kun sælger autoværn, og med 3 store forretningsområder, er det langt fra sandheden i dag. Det er således en kundebåren beslutning – vi ønsker et navn som ikke kun signalerer autoværn. DAV NORDIC er også navnet på vores svenske afdeling, og det har hele tiden været vores langsigtede plan, at vi skulle hedde det samme.”

Nye forretningsområder en mulighed

DAV NORDIC har 3 forretningsområder: Trafiksikkerhed, støjdæmpning og stål til byggeriet.

Vi er markedsleder på både støjdæmpning og trafiksikkerhed i dag og støjdæmpning er faktisk vores største forretningsområde. I 2018 tog vi et nyt forretningsområde ind – stål til byggeriet – og leverer i dag en række stålløsninger til byggeriet og udnytter dermed vores solide kendskab til stål og stålkonstruktioner. Opstår der nye forretningsmuligheder er vi parate til at agere på markedets behov.

Ulrik Toft Marcussen, Adm. direktør.

Det største regnskab

​DAV NORDIC imødeser i 2019 det største regnskab i virksomhedens 90-årige historie. Der har for alvor været ordretilgang og medarbejderstaben er øget både inden for tekniske kompetencer og projektledelse. Og det ser ikke ud til at stoppe her. Med de mange store infrastrukturprojekter, der igangsættess i Danmark herunder motorvejsudbygninger, Hærvejsmotorvejen, Femern forbindelsen plus det stigende behov for støjdæmpning af vejene og jernbanenettet, er der masser af opgaver for DAV NORDIC. Dertil kommer det nye forretningsområde inden for byggeri.

Der bliver opført en tilbygning til hovedkontoret i Silkeborg på 530 m2, som forventes at stå klar til årsskiftet.​

Vil du vide mere?

Vores engagerede og dygtige rådgivere sidder klar til at hjælpe dig med løsninger, der både tager højde for god økonomi, arbejdsmiljø og høj kvalitet.

Ulrik Toft Marcussen

Adm. direktør/CEO
+45 26 30 74 21